FIRE-design



(1)



Ud fra Lilian Rohde og Jens Boelsmands teori om FIRE-fase modellen, fortæller de, at modellen bruges til at gøre innovationsprocessen nemmere at forstå og tilrettelægge. Det centrale for FIRE-fase modellen er, at den løsning man finder frem til, ender ud med at skabe en værdi for en eller flere andre i en praksis sammenhæng. (1)

Forståelsesfasen 
I forståelsesfasen tager vi udgangspunkt i et problem, hvor der skal designes en løsning, som kan skabe værdier for andre. 

Vi starter med at formulere det faglige problem, der skal findes en løsning på. Derefter skal vi skabe en forståelse af problemet gennem eksisterende og bearbejdet viden; indsamlede og bearbejdet empiri. Her har vi brugt state of the art-søgning, faglig viden. Når vi har fået en faglig forståelse af problemet, skal vi gennem undersøgelser i og af verden forstå problemet, hvor vi har læst interviews af isolationspatienter og lavet et interview af sundhedspersonalet som en metode. I disse 2 processer er det vigtigt at bearbejde og organisere den viden vi finder. Derfor har vi anvendt en ''vidensvæg'' (Klik her) for at skabe os et overblik. Når vi har opnået tilstrækkelig med viden, kan vi først her udforme det endelige problem, som vi skal designe en løsning til. Hele forståelsesfasen er en fase, hvor der sker ændringer og præciseringer i de forskellige delprocesser, inden man når til et endeligt problem (2). 


(3)


Problemformulering: Hvordan kan sundhedspersonalet i samspil med andre tværprofesionelle professioner fremme kommunikationen i forhold til sygepleje og genoptræning hos isolationspatienter med MRSA og en fraktur. 


Idéudviklingsfasen 
Det er i idéudviklingsfasen, at vi skal have fokus på innovativ tænkning, og her skal vi skabe idéer til en løsning af problemformuleringen ud fra en metode. Et kreativt mindset er nøgleordet, som kan skabe rum for udvikling af kreative idéer. 

Der findes forskellige metoder, som vi kan anvende til at åbne op for kreativiteten. Vi har valgt at bruge brainstorm, for at få så mange, ''skøre'' ideer på banen som muligt. Vi har valgt at brainstorme i fællesskab. Rejseholdet er også en metode, vi har gjort brug af, da vi har haft behov for feedback fra nogle andre. Vi har f.eks. gjort brug af vores kliniske vejleder til at give os feedback - også fordi hun arbejder i ''felten'' og ved hvad der ville fungerer og ikke ville fungere (4). 





Idémodning er den metode vi har brugt til at finpudse vores idé. Vores idéer er at lave værnemidler, som er mere gennemsigtigt. Herved kan man få en bedre kommunikation med patienten, der er i isolation, samt at lave en glasrude ind til isolationsstuen så patienten kan følge med i hvad sygeplejerskerne laver udenfor rummet, så de ikke føler sig ensomme Klik her (5).  


Realiseringsfasen
Realiseringen af idéen kan gøres på forskellige måder. Der er både fokus på traditionel udvikling af prototyper, men også metoder der anvender alternative muligheder som visuelle udtryk. 
Udarbejdelsen af prototyperne skal give en forståelse af løsningen gennem diskussioner i vores gruppe og afprøvelse af de forskellige forslag. Det er her vigtigt, at vores gruppe afprøver de forskellige forslag til idéen, for at kunne forbedre idéen bedst muligt. 

Når en fornuftig visuel prototype er blivet udarbejdet, skal den præsenteres eller udføres for modtageren, som idéen er udarbejdet til. Derefter vil man få reaktioner på idéen, og ud fra disse skal det endelige produkt udvikles (6). 

Klik her og se vores proces for realiseringsfasen. 

Evalueringsfasen 
Den sidste fase i processen er evalueringsfasen. I denne fase skal der evalueres over læring og proces ud fra reflektion for at kunne give en varig læring. Både reflektion over hele processen, egen læring, erfaringsudveksling og reflektion over modtagerens kommetarer er med til, at skabe en større chance for, at vi studerende får en varig læring ud af processen.

For at reflektere over læring og proces kan der anvendes forskellige metoder, hvor vi har valgt at evaluere ud fra refleksioncirklen Klik her (7).


Litteratur
  1. Rhode L. og Christensen R. Innovation og entreprenørskab med FIRE-design. Pub. Sep. 2015 Avaliable at: http://www.blivklog.dk/Metoder/Metoder-til-undervisning/Innovation_i_undervisningen.aspx Accessed 04-04-2017
  2. Rhode L. & Boelsmand J. Innovative studerende - arbejdsbog til professionsuddannelser, 1. udgave, Akademisk forslag, 2016, p. 50-71, 146-168
  3. Rhode L. & Boelsmand J. Innovationsstuderende – arbejdsbog til professionsuddannelser, 1. udgave, Akademisk forlag 2016, p. 56
  4. Rhode L. & Boelsmand J.. Innovationsstuderende – arbejdsbog til professionsuddannelser, 1. udgave, Akademisk forlag 2016,  p. 72-83, 191-221 
  5. Rhode L. & Boelsmand J. Innovationsstuderende – arbejdsbog til professionsuddannelser,  1. udgave, Akademisk forlag 2016 p. 219 
  6. Rhode L. & Boelsmand J. Innovationsstuderende – arbejdsbog til professionsuddannelser,  1. udgave, Akademisk forlag 2016, p. 84-93
  7. Rhode L. & Boelsmand J. Innovationsstuderende – arbejdsbog til professionsuddannelser,1. udgave, Akademisk forlag 2016, p. 94-103 


Kommentarer