Interview

Vi har været ude at interviewe vores kliniske vejleder, der tog udgangspunkt i nogle spørgsmål, som vi havde udformet forinden mødet. Spørgsmålene var følgende:

Er der en forskel fra plejen til isolationspatienter i forhold til ikke isolerede patienter? Har de isolerede patienter flere spørgsmål til plejen og indlæggelsesforløbet end andre? Ses der en ændret adfærd hos patienterne grundet indlæggelsen i isolation? Er der nogle udfordringer i forhold til patienter i isolation - og hvordan fungere den tværfaglige kommunikation? Hvilke udfordringer er der i, at iføre sig værnemidler? 

Konklusionen på interviewet ud fra overstående spørgsmål blev følgende:

Ja der er forskel på kvaliteten af plejen, men plejen er ikke dårligere, men vil selvfølgelig blive anderledes. Hvis en patient i isolation har behov for meget pleje til de daglige gøremål, f.eks. et sengebad, så er kvaliteten lige stor. Det der forringer behandlingen/plejen er de tilsyn, som at se til patienten og høre, hvordan det går, eller hvordan patienten har haft det i løbet af dagen.
Travlhed udfordrer afdelingen rigtig meget, når der er isolationspatienter i og med, at de kræver mere tid, fordi der bruges ekstra tid på at skulle iføres værnemidler, hver gang man går ind på stuen. Men isolationsværnemidlerne er nødt til at signalere udad til, at patienten ER isoleret for at bryde smittevejen til andre patienter, og dermed blive bære af MRSA virussen.

Patienterne er informeret om deres tilstand, og hvorfor de er i isolation. Det er særligt de pårørende, der føler sig usikre på, hvordan de skal forholde sig. Personalet sørger selvfølgelig for, at informere de pårørende bedst muligt, men de kan også finde tilstrækkeligt information i de skilte der hænger uden for døren. De illustrerer, hvordan pårørende og plejepersonale skal forholde sig inde på isolationsstuen. Der gøres særligt opmærksom på, at de pårørende udføre en grundig håndvask og går direkte ud fra afdelingen efter et besøg, da de ikke har brug for at iføre sig værnemidler, og dermed har større risiko for at smitte andre patienter.

Det opleves at mange af de ældre patienter som indlægges i isolation, kan føle sig meget alene og kede af det. "Hvorfor skal jeg ligge her" er spørgsmål der stilles hos de ældre. Ældre med demens har svært ved, at kommunikere med sundhedspersonalet, hvis personalet er iført kirurgiske masker. De kan ikke se mimikken i ansigtet, og personalet kommer til at ligne hinanden. Dette gør muligheden for at skabe en relation svær, og det kan gøre de ældre utrygge.
Samtidig bliver isolationsstuen i forhold til en "almindelig" stue gjort til et koldt og kedeligt rum, da alle lænestole og alting med stof tages ud, da det ellers skal rengøres på en helt særlig og bestemt måde.

Det er en udfordring, når en patient i isolation skal til undersøgelser, operation, røntgen, scanning osv. Samtidig også når patienten udskrives fra sygehuset, så skal der muligvis videregives nogle vigtige informationer til f.eks. hjemmeplejen eller pårørende, for hvad er det så for nogle retningslinjer de skal overholde i forhold til MRSA-virussen.


Anvendt metode til udformningen af interviewet 
Vi har benyttet os at Kvales og Brinkmann kvalitative forskningsmetode, der lægger vægt på, at forstå omverdenen og dens omgivelser i forhold til den problemstilling vi kommer med ud fra vores kliniske vejlederes synspunkt, afdække den levende verden forud for videnskabelige forklaringer (1).

Kvalitativ metode

• Vi har brugt den semi-struktureret interviewmetode 
• Hermeneutisk tilgang 
• Fokus på kvaliteten
• Dybdegående 
• Vægter indlevelse og forståelse
• Enkle og direkte spørgsmål (2).

Litteratur

1. Introduktion til interviewforskning. In: Kvale S. og Brinkmann S. Interview - det kvalitative forskningsinterview som håndværk, Hans Reitzel forlag, 3. udgave. p. 19-40 
2. Hvad er et kvalitativt og hvad er et kvantitativt interview. In: Trost J. og Jeremiassen L. Interview i praksis, Hans Reitzels forlag 2010, 1. udgave. p. 25