Isolation
Isolation bygger på at hindre en eventuel spredning af smitsomme sygdomme, samt at tilføre resistente mikroorganismer til andre patienter, besøgende og personalet på sygehuset. Man anvender isolation i tilfælde, hvor de normale infektionshygiejniske forholdregler ikke er tilstrækkelig til at kunne forhindre smitte (1).
Formålet med at isolere patienter på sygehusene er, at skabe en fysisk adskillelse mellem smittebæreren og omgivelserne (2). Når patienter bliver isoleret, placeres de på en enestue med eget bad og toilet - dertil særligt vigtigt med lukket dør. Ydermere tydeliggøres det på døren at den pågældende stue er en isolationsstue (3).
Forud for sundhedspersonalet er det tilladt at have besøgende på stuen, såfremt de også følger retningslinjerne. Der kan der også være tale om en flersengsstue, men her skal patienterne være ramt af samme smitsomme sygdom.
Problemet ved at patienter bliver isoleret på sygehusene er, at antallet af enestuer er meget begrænset. Og derfor kræver en isolationspatient også flere ressourcer, da det tager ekstra tid for personalet at skulle iklæde sig diverse værnemidler hver gang, der trædes indenfor på stuen.
Det største problem ligger dog særligt på selve patienten. Mange patienters psyke belastes når de isoleres. Man ved fra undersøgelser at patienter oftere, end andre ikke isolerede patienter, udvikler depression og angst under indlæggelsen. Dette skyldes at mange patienter oplever en manglende indflydelse på egen situation, samt en manglende kontakt med andre patienter og ydermere en forværret kommunikation og kontakt med sundhedspersonalet.
Det ses også at der er mange patienter, der oplever, at de føler sig urene, uønsket og besværlige for personalet. Det kan udvikle sig til at patienterne kan føle sig mere syge, end de egentlig er, og især kontakten til de pårørende svækkes på grund af sygdommen.
Ud fra sundhedspersonalets synspunkt vedrørende patienter i isolation, er det væsenligt at have en særlig opmærksomhed på de psykologiske problemer, idet disse problemer i mange tilfælde kan mindskes ved at øge opmærksomheden på selve patienten som helhed i isolation.
Det er også særlig relevant for patientens psyke at informere patienterne om formålet med selve isolationen, så de ikke får fornemmelsen af at føle sig urene og besværlige. Til sidst er det vigtigt at sørge for, at patienterne i isolation får samme kvalitet af pleje som andre patienter. Isolationen må ikke forhindre patienterne i at få behandlinger og undersøgelser, som er særlig vigtigt for deres sygdomsforløb (4).
Nedenfor ses der patientperspektiver på det at være isoleret på et sygehus. Citaterne er fra forskellige artikler, der belyser patienterne udfordringer og problemer i forhold til deres isolationsforløb.
Patienterne føler, at personalet kun kommer, når der skal udføres sygepleje, såsom sårpleje, medicinering eller når der gives mad:
Patienterne fortæller også, at sikkerheden i at høre at plejepersonalet er omkring en, forsvinder når man er i isolation. Patienterne føler sig som en byrde, og at det er en straf at være inde i et lukket rum, fordi man har fået MRSA . De må bare acceptere det, så de ikke smitter de andre patienter (5).
En anden patient fortæller:
Patienterne føler sig krænket, urene og bange, og derved får de en snert af skyld- og skamfølelse. En patient fortæller, at han føler sig helt opgivet, hvilket ikke er en rar følelse:
Litteratur
Formålet med at isolere patienter på sygehusene er, at skabe en fysisk adskillelse mellem smittebæreren og omgivelserne (2). Når patienter bliver isoleret, placeres de på en enestue med eget bad og toilet - dertil særligt vigtigt med lukket dør. Ydermere tydeliggøres det på døren at den pågældende stue er en isolationsstue (3).
Forud for sundhedspersonalet er det tilladt at have besøgende på stuen, såfremt de også følger retningslinjerne. Der kan der også være tale om en flersengsstue, men her skal patienterne være ramt af samme smitsomme sygdom.
Problemet ved at patienter bliver isoleret på sygehusene er, at antallet af enestuer er meget begrænset. Og derfor kræver en isolationspatient også flere ressourcer, da det tager ekstra tid for personalet at skulle iklæde sig diverse værnemidler hver gang, der trædes indenfor på stuen.
Det største problem ligger dog særligt på selve patienten. Mange patienters psyke belastes når de isoleres. Man ved fra undersøgelser at patienter oftere, end andre ikke isolerede patienter, udvikler depression og angst under indlæggelsen. Dette skyldes at mange patienter oplever en manglende indflydelse på egen situation, samt en manglende kontakt med andre patienter og ydermere en forværret kommunikation og kontakt med sundhedspersonalet.
Det ses også at der er mange patienter, der oplever, at de føler sig urene, uønsket og besværlige for personalet. Det kan udvikle sig til at patienterne kan føle sig mere syge, end de egentlig er, og især kontakten til de pårørende svækkes på grund af sygdommen.
Ud fra sundhedspersonalets synspunkt vedrørende patienter i isolation, er det væsenligt at have en særlig opmærksomhed på de psykologiske problemer, idet disse problemer i mange tilfælde kan mindskes ved at øge opmærksomheden på selve patienten som helhed i isolation.
Det er også særlig relevant for patientens psyke at informere patienterne om formålet med selve isolationen, så de ikke får fornemmelsen af at føle sig urene og besværlige. Til sidst er det vigtigt at sørge for, at patienterne i isolation får samme kvalitet af pleje som andre patienter. Isolationen må ikke forhindre patienterne i at få behandlinger og undersøgelser, som er særlig vigtigt for deres sygdomsforløb (4).
Nedenfor ses der patientperspektiver på det at være isoleret på et sygehus. Citaterne er fra forskellige artikler, der belyser patienterne udfordringer og problemer i forhold til deres isolationsforløb.
Patienterne føler, at personalet kun kommer, når der skal udføres sygepleje, såsom sårpleje, medicinering eller når der gives mad:
"It was difficult. I was isolated and locked in a room with double dividing walls and I did not get to go out, so it was boring. It was so dull, because they only came when they were going to clean or bring food" (5).
En anden patient fortæller:
"Jeg føler mig pestbefænget. Jeg er bange for at smitte andre. Men andre er vel også bange for, at blive smittet af mig. Den mundering de er klædt ud i, specielle plastikposer til alt det, der har været i forbindelse med mig (...). Samtale på flere meters afstand gør, at jeg ikke kan føle mig som et normalt individ" (6).
Patienterne føler sig krænket, urene og bange, og derved får de en snert af skyld- og skamfølelse. En patient fortæller, at han føler sig helt opgivet, hvilket ikke er en rar følelse:
"The difficult situation in which I found myself made me almost feel hopeless. Unclean - not suited to be present with sick people; I cannot mingle with others and such. You are totally abandoned it is not a nice feeling - I cannot be controlled. am burdened with this MRSA infection and they were afraid that I would infect others, I was denied treatment everywhere. Somehow, I felt guilty; you feel unclean and you do not want to spread it to others" (5).
En sygeplejerskestuderende blev indlagt på hospitalet, og blev derigennem smittet med novovirus. Hun fortæller:
"For mit ophold på sygehuset kom det til at betyde, at jeg sjældent så en sygeplejerske, fordi de kun går ind på isolationsstuer, når det er absolut nødvendigt. Når mine pårørende kom på besøg, skulle de pakkes ind i forklæde, mundbind, handsker og hue, og de skulle stå en meter fra min seng og måte ikke have fysisk kontakt med mig. Jeg følte mig helt alene, og det var ikke lige, hvad jeg havde brug for i en sårbar situation" (7).
En anden patient fortæller, at der er manglende information om isolationsforløbet, og at de egentlig ikke ved, hvorfor de er isoleret:
"Nobody ever put any energy to tell me anything about this. Therefore my knowledge of the disease is the same not as before - nothing. It is that simple" (5).
I en anden undersøgelse tages der udgangspunkt i temaerne: stigmatisering, socialisering, relation til personalet og det at leve inden for fire vægge. Disse temaer blev beskrevet af patienterne som:
Stigmatisering
"It feels like that you are contaminated... To see them dressed in protective gear, you feel downgraded."
Socialisering
"They won't even come in the room... They are afraid of catching something. They don't want to understand, they just don't want to cacht anything."
"But I truly don't like being in a room like this, i like being with people... I do like the company... Just someone else in the room."
Relation til personalet
"... Sometimes the doctors would come and open the door a crack and talk to me through the crack in the door, rather than having to put on the apron, and mask and gloves... I would have preferred them to have come in and had their discussion."
At leve inden for fire vægge
"If you have got something to look at and the sun is shining, that is 100 % great... If you have got a view it does not do anyone any harm on their own" (8).
Litteratur
- http://dok.regionsjaelland.dk Avaliable at: http://dok.regionsjaelland.dk/view.aspx?DokID=208394 Accessed: 04-04-2017, 2016
- Mikroorganismer. In: Nielsen L. A. og Østergaard C. Mikrobiologi - hånden på hjertet. Kbh: Munksgaard, 2015, 2. udgave, p. 30
- https://www.nordsjaellandshospital.dk Avaliable at: https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/lunge-og-infektionsmedicinsk-afdeling/information-om-sygdom-og-behandling/Sider/isolation.asp Accessed: 04-04-2017
- Diagnose, behandling og forebyggelse. In: Nielsen L. A. og Østergaard C. Mikrobiologi - hånden på hjertet. Kbh: Munksgaard, 2015, 2. udgave, p. 302
- Skyman E, Sjöström H. T., Hellström L. Patients’ experiences of being infected with MRSA at a hospital and subsequently source isolated. Scand J of caring sciences. March 2010; Volume 24, issue 1: p. 101-107 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20070592
- Nielsen B. Aspekter i den psykiske pleje af isolationspatienter. Sygeplejersken. 1980; 1-15. (Tidsskiftet sendes til jer)
- Pedersen M. Studerende i praksis: Så tal dog sammen. Sygeplejersken. 2011; (16): 10. Øvrige artikler https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2011-16/studerende-i-praksis-saa-tal-dog-sammen
- Barrat R., Shaban R. og Professor Moyle W. Behind barriers: patients’ perceptions of source isolation for Methicillin‐resistant staphylococcus aureus (MRSA). Australian Journal of advanced nursing. Volume 28 number 2. 2010. Avaliable at: http://www.ajan.com.au/vol28/28-2_barratt.pdf Accessed 04-04-2017
Kommentarer
Send en kommentar