Sundhedsloven

Information, samtykke og selvbestemmelse 

Sundhedsloven har udformet nogle regler om patientens retsstilling, som bygger på et grundlæggende princip om patientens autonomi. Disse regler har til fårmål, at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Patientens ret til selvbestemmelse indebærer en vidtgående forpligtelse for det sundhedsfaglige personale om, at tilrettelægge behandlingen i overensstemmelse med patientens ønske (1).

Billede fra sygeplejerske og underviser Janni Petersen

Patientens samtykke samt sundhedspersonalets information er i sundhedsloven sammenfattet, som to centrale primisser for patientens selvbestemmelsesret. Der må altså ingen behandling indledes eller fortsættes, uden at patienten er tilstrækkelig informeret og har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal gives i en konkret behandling, og det skal være klart og utvetydigt - der må altså ikke være nogen tvivl om, hvad samtykket omfatter, og samtykket skal indføres i patientens journal.

Patienten har ret til at blive informeret om sin helbredstilstand, om behandlingsmuligheder og om risiko for komplikationer og bivirkninger. En fyldetsgørende information er betinget af god kommunikation mellem patient og sundhedspersonen der er tilknyttet patienten. Patienten skal ud fra sundhedspersonalets information meningsfuldt kunne tage stilling til spørgsmålet om behandling.

Jf. sundhedslovens §16, stk. 2 har patienter ret til at frabede sig behandling. Det bygger dog på, at sundhedspersonen der er tilknyttet patienten har en pligt til, at informere patienten om konsekvenserne af at fravælge behandling herunder sikre, at patientens ønske om at fravælge behandling er et reelt ønske, og at patienten kan forstå konsekvenserne af sin behandling.

Patienter har krav på sundhedspersonalets fortrolighed herunder tavshedspligten, hvis formål er, at sikre tillidsforholdet mellem patient og sundhedspersonale. Tavshedspligten er i sundhedsloven formuleret som en patientrettighed, forstået som en ret for patienten til at kræve fortrolighed og en ret til at bestemme over, hvem der skal have adgang til hvilke oplysninger. Patientens ret til selvbestemmelse, er ikke kun begrænset til behandlingsmæssige spørgsmål, men bygger også på en ret til selv at bestemme, hvilke oplysninger der må indhentes som et led i behandlingen, og hvem der efterfølgende må få adgang til oplysningerne (1).

Litteratur:

1. Kristensen K. Sundhedsjura - patienters retsstilling, sundhedspersoners ansvar & myndigheders tilsyn. Kbh: Gads forlag, 2014, 5. udgave, p. 13, 43-69, 187-231