Sociologi

Videnskabelige retningslinjer

Positivisme
Positivisme understøttes af den naturvidenskabelige og den mekaniske tilgang. Man ser her på patienten som et aparat, hvor mennesket "bare" er en organisme, og det handler om at måle, veje og registrere. Man ser ikke patienten som en helhed (1). 

Hermeneutisk 
En hermeneutisk tilgang bygger på det humanistiske menneskesyn, hvor man sætter sig ind i at forstå og fortolke det enkelte menneske. Man ser på patienten som et unikt individ, i den situation patienten er i nu og her (2).

Realisme 
Realisme forstås ved en revolutionere tænkning, som bruges til at forandre noget man ser ikke er i orden ved hjælp lyst, viden og vilje (3).

Identitet og individ
Identitet har overensstemmelse og stabilitet i et menneskes personlighed. Et menneskets identitet kan beskrives på 2 måder; en personlig og en social identitet. Disse to typer er afhængige af hinanden. Den personlige identitet beskrives også som en biografisk identitet, da ens identitet ændres en smule over tid, men de vigtigste sider ved oplevelsen af en selv er de samme over tid. Den sociale identitet, er den identitet hvor man sammenligner sig selv med andre, og skiller sig ud fra andre. Man har sin egen sociale identitet i forhold til andre. Man betragtes også udefra af andre, hvor de registrere en som en bestemt person med en bestemt fremtoning, egenskaber og navn (4). 


Goffman og Habermas 

Goffmans teori om stigmatisering kan bruges på vores isolations patient, da sundhedspersonalet laver en stigmatisering af patienten, ud fra karaktermæssige skevanker. 

Goffman udtaler sig om stigmatisering i samfundet. Han snakker om 3 former for stigmatisering 

• Kropslig vederstyggeligheder 
• Karaktermæssige skevanker
• Tribale (5). 

Goffman siger at stigmatiseret personer kan optræde på to måder: personen kan optræde som en 'passere' ved at holde sin stigmatisering skjult og ved at glide ind i de normale rammer og tilpasse sig, men omvendt kan en person også være åbenlys stigmatiseret og ikke kunne holde sin stigmatisering skjult, idet både personen selv og hans omverden er bevidst om hans stigmatisering. Her kan omverdenen være lukket overfor den stigmatiseret og han vil ikke føle sig bemærket, hvilket kan være værre end det at være ''den stigmatiseret''.
Den anden måde personen kan optræde på, er hvor den stigmatiseret person formår at præsentere et selvbillede af sig selv som ''normal'', men alligevel formår den stigmatiseret person aldrig fuldstændig accept fra de andre. Dette giver en falsk oplevelse af at være accepteret på lige fod med andre, altså skinnormalitet. 

Den stigmatiseret person rammes ved primær stigma, mens hans pårørende også bliver ramt af den nye situation ved sekundær stigma. Konsekvenserne ved stigmatisering kan bl.a. være isolering, nedtrykthed, selvhad, mindreværd og usikkerhed (6). 

Habermas taler om system og livsverden. System verdenen handler om: økonomi, effektivitet, kontrol, mennesket som middel osv. og modsat tager livsverdenen udgangspunkt i: erfaring, gensidig forståelse, socialisering, tavs viden, social integration, hverdagsliv, personlige identitet, bygger på sproglig kommunikation.

Habermas skelner mellem livsverden og systemverden, ved at sige at systemverdenen handler instrumentelt, og i livsverdenen handles der kommunikativt (7).

Han hævder at systemet truer med at ''kolonisere'' livsverdenen, fordi kapitalismen udvides, hvilket gør det nødvendigt at styringssystemer udvides. Derfor bliver livsverdenen svækket fordi den frie, fornuftige kommunikation der alene kan skabe mening, moral og personlig identitet bliver fortrængt.

Habermas mener systemverdenen styres med penge og magt, hvor målet lidt firkantet set kan måles og vejes. Det gøres gennem instrumentel handel.

Habermas siger at os som professionelle skal hjælpe patienterne, vi skal ikke undertrykke os magten, vi skal gøre noget, vi skal handle og forandre. Vi skal frigøre os fra magten i samfundet, men det kræver vidensmagt og mod, og det er ikke alle der besidder dette mod (8). 

Litteratur: 

1. Objektivitet og subjektivitet. In: Birkler J. Videnskabsteori - en grundbog. Kbh: Munksgaard Danmark 2005, 1. udgave 2010, p. 52-60
2. Forståelse. In: Birkler J. Videnskabsteori - en grundbog. Kbh: Munksgaard Danmark 2005, 1. udgave 2010, p. 93-98, 105-108
3. Teori. In: Birkler J. Videnskabsteori - en grundbog. Kbh: Munksgaard Danmark 2005, 1. udgave 2010, p. 120-122
4. Jørgensen P. S. Identitet som social konstruktion. Tidsskriftkopi. In; Kvan. Årg. 19, nr. 54 (1999) p. 38-39 (Tidsskriftet sendes til jer)
5. Kristiansen S. og Jacobsen M. H. Erving Goffman. In: Andersen P. T. og Timm H. Sundhedssociologi - en grundbog. Hans Reitzels forlag. 1. udgave 2010. p. 137-156
6. Jacobsen M. H. og Kristiansen S. Stigmatisering i sundhedsvæsenet. In: Niklasson G. red. Sundhed, menneske og samfund. Samfunds litteratur 2013, 1. udgave, p. 211-228
7. Rasborg K. Mennesket i det moderne samfund. In: Jacobsen B., Juul S., Laursen E. & Rasbord K. in: Sociologi og modernitet, 2. udgave 2008, Forlaget Columbus og forfatterne 1998, p. 42-48
8. Klausen S. H., Andersen H. og Habermas J. red. 29/-2011 Avaliable at: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-_1900-t./Filosoffer_1900-t._-_Tyskland_-_Østrig_-_Schweiz_-_biografier/Jürgen_Habermas